Butikken holder midlertidigt lukket pga. CORONA!

Information om genåbning følger snarest muligt her på siden og på vores Facebook.

Grundlovsdag-marked
– lørdag, 5. juni

Kom og oplev spændende gæste-udstillere og -producenter, masser af smagsprøver, hygge og god stemning!

Gæsteudstillere på gårdspladsen

Grundlovsdag 5. juni byder vi en række lokale og regionale samarbejdspartnere ind på gårdspladsen. Her vil du således kunne opleve masser af spændende stande; lokale producenter, importører og forhandlere af fx oste, vine, chokolade og meget, meget mere.

Her får du en unik mulighed for at møde og snakke med de mange passionerede folk, der villigt deler ud af både smagsprøver, gode tilbud, inspiration, råd og vejledning.

Delikatesser, drikkevarer, kunsthåndværk, smykker - og meget mere!

Vores gæsteudstillere spænder altid fra helt lokale producenter af fx grøntsager, bær og honning – over regionale kunsthåndværkere og smykkedesignere – til passionerede importører og forhandlere af bl.a. øl, vin, spiritus og sydeuropæiske delikatesser.

Her findes med andre ord noget for enhver smag – og vi tør godt love, at hyggen og den gode stemning er helt i top!

Smagsprøver på Danmarks måske største udvalg af grillpølser

Hos Slagter Lund finder du et enormt stort og varieret udvalg af lækre, hjemmelavede grillpølser for enhver smag.

Grundlovsdag fyrer vi selvfølgelig op i grillen og byder på smagsprøver fra det store udvalg, der tæller mere end 20 forskellige slags; fra helt klassiske, ægte sønderjyske ringrider-pølser og frankfurtere – til krydrede karry- og paprikapølser, chili og jalapeño-varianter, ostepølser og mange, mange flere!

Kom – smag – og find dine egne favoritter, der skal med hjem på grillen!